mandag den 3. december 2012

Snart jul

151,00 cool cash lige ned i klubkassen. Gevinsten vil på det skammeligste blive misbrugt til et eller andet medlemsrettet.
 
Julen står for døren. Klejner, kalorier, tv-julekalendere, familie, Palmin, laurbærblade, nissehuer og andet julerelateret…vil vælte ind over vores hverdag. Fortvivl ikke. Om føje uger vil januar dukke op og de første spæde tanker om sommerferie,- vil plante sig i vores trætte jule-hjerner.

Siden sidst har vi mistet et medlem. Jan er stoppet, og den ledige plads er sat i licitation.

Vi vil i starten af det nye år komme med årets regnskab. Vi sidder pt. i Tampa Bay og reviderer, regner og forbruger.


 
Vi ønsker alle en glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

tirsdag den 30. oktober 2012

Gevinst

Overskriften er retvisende. Dog er beløbet af mere beskeden karakter. 75,00 kr blev det til i den sidste periode. Vi bliver nødt til at ændre taktik. Tidligere er kuponnerne indløst og indkøbt på torsdage.

Efter et kort møde i DUMAEN har vi af taktiske årsager ændret indløs -og indkøbsdag til en ikke nærmere defineret dag. Det forbliver en hemmelighed på lige fod med Tempelriddere og sådan noget....

Nu er det jo snart tid til jul og andre kalenderopgaver. DUMAEN tænker selvfølgelig allerede nu på årets julegave. Antallet af gevinster er ikke faldet, men størrelsen på gevinsterne er derimod faldet. Det har de ærede medlemmer sikkert hen over året fornemmet. Derfor har vi også været meget tilbageholdende med gratis perioder.

Vi har lidt usel mammon på kistebunden, men julegave vil i år ikke overstige sidste år. Tværimod vil den blive en anelse under. Nu er I alle partshørt. Forvent det værste, men håb det bedste.

Næste indbetalingsdag er den 02.11.2012 til Charlotte eller Finn.

søndag den 30. september 2012

Kære kollegaer

Vores gevister har ikke været så store på det sidste. Charlotte og jeg har efterhånden opbygget en solid "vi vinder aldrig depression". Vi er så kede af det at vi mangler ord. Heldigvis kan musikken skabe glæde . Istedet for at sidde og klynke over 152,00 kr, kan vi glæde os over at der stadig laves musik som fortæller om andre som har det værre end os.

Husk lyden...
 
 
 

tirsdag den 17. juli 2012

Lottotal med numre

Sommeren er over os. En normal dansk sommer vil nogen sikkert sige filosofisk.

På visse områder såsom EM i fodbold, Wimbledon, Tour de France og OL er det sommer.

Det er en årstid hvor vi skal/burde sidde i korte rør og nyde familie og venner i selskab med....nåh,- ja hvad man har lyst til.

På andre områder er det ikke sommer. Vejret feks.... det spiller os et puds. Ikke meget at skrive hjem om. Mange af os "tvinges" til at holde vores ferie i udlandet under varmere strøg. Vi håber at alle i § 13 har haft eller vil få en rigtig god ferie i 2012.

Den sidste spilleperiode gav atter gevinster. Lottotal er fyldt med numre og ikke til at stole på. Der hviler åbenbart en begrænsnings-klam-hånd over vores spæde klub. Vi kan igen indkassere et mindre beløb på kr.stort 119,00 til klubkassen. Ikke tilfredsstillende,- men trods alt en præmie.

Det får desværre den konsekvens at vi har tilbagekaldt vores tilmelding til aktiebørsen. Samtidig har vi været nødt til at sænke ambitionsniveauet med et større antal gratis perioder. Imidlertidig har bestyrelsen is nok i maven til at beslutte, at vi fastholder vores gratis periode uge 29 - 33. Du skal således ikke stille med likvider for næste periode.

Planen er at vi sigter på en større udbetaling til jul.

Næste gang du skal til lommerne, vil være senest den 10.august. Nogle har betalt forud, mens andre skal igang med en financiel afklaring.

Forsat god sommer til alle.

mandag den 11. juni 2012

Tudekiks

110,00 skallede kroner formastede sig ned i vores klubkasse. Et markant fald i indtægterne i forhold til sidste periode.

Lottotal er åbenbart fyldt med numre.



Vi tildeler os selv nogle tørrre tudekiks i håb om bedre tider.

I disse fodboldtider ville det måske være mere rentabelt at spille på EM i fodbold. Dansken slog jo Hollænderen i et brag af kamp i lørdags. Måske fordi det danske firma Carlsberg er hovedsponser, eller også er det fordi Hollænderne har abstineser ovenpå deres hashforbud....nå men lad det ligge.

Ellers så er gruppen nu supleret op med 2 nye talenter siden sidst. Nye er Connie fra kontor 022 samt Jan " bummelum" Jensen fra kontor 020. Vi er nu tæt på spærregrænsen. Sidste mandtal er opgjort til 18 gudeskønne kollegaer som har valgt at indskyde nogle af deres kostpenge i Lottoklubben.

Lars er udtrådt af klubben og har søgt nye jagtmarker. Held og lykke til Lars.

Der skal nu fornyes nye 5 ugers kuponner........og det betyder at de af jer som ikke er foran med betalingen,- I skal komme ned til Charlotte eller Finn senest fredag den 18.06.2012 kl.12:00 og erlægge kroner stort 50,00.

mandag den 7. maj 2012

”Apollons præst Khryses kommer til achaierneslejr for at købe sin datter Astynome (Khryseis) fri af fangenskab. Agamemnon afviser hans anmodning med hån.

Den fortørnede faderpåkalder Apollons hævn over achaierne, og de hjemsøges af pest. Akhilleus sammenkalder folket, og opfordrer Agamemnon til at giveKhryseis fri, fordi Kalkhas har sagt, det er det eneste at gøre. Agamemnon bliver vred og tager den skønne Briseis (Hippodameia)fra Akhilleus.

Akhilleus anråber sin moder Thetis om hævn, og på hendes bøn lover Zeus at give troerne sejr, indtil hendes fornærmede søn har fået oprejsning. Hera hidser sig op imod Zeus, men Hefaistos bilægger deres strid.”



Dette er en tekst fra Iliaden af Homer. Hvad andet kan man skrive når vi kun har vundet 122,00. Ikke meget, og ikke et beløb som man kan købe aflad for. Man kan allerhøjst købe 3 uge-Lottokuponner eller 2 udbragte pizzaer.
Forbliver vi fast i kødet og troen, så kommer gevinsten ligesom ammen i kirken. Mens du venter, så kan du læse lidt om Iliaden her: http://da.wikipedia.org/wiki/Homer
En ny epoke i vores fælles Lotto-liv starter på torsdag den 10 maj herrens år 2012. Det er netop den torsdag hvor de nye kuponner skal købes. Det er også her, at deadline for indbetalinger er fastsat. Nogle af jer har indbetalt. I nøjes med at læse Homer, mens I andre læser både Homer og indbetaler.

mandag den 2. april 2012

Boing boing

Indtægterne forbliver stabile. Der er indløbet 212,00 stive og stærke kroner til klubkassen. Kasserer og Formand har besluttet at forblive lallende naive og tro på det bedste. Det bedste om at heldet en dag viser sit vidundelige ansigt.

Vores motivation bunder i, hvor i dette dejlige land,- at de store gevinster lander. I den forgangne weekend ramte den store gevinst Rødovre. Det er da kun 11 kilometer væk og tæt på Vallensbæk Rådhus. Så vi har da lov til at være sådan lidt Homer Simpson agtige i vores tilgang til heldet.



New girl on the blok


Vi har fået en ny venstrekanstspiller på holdet. Connie Rasmussen som gør sine hoser grønne i Jobbutikken, har efter lange seje forhandlinger indgået en aftale med § 13. Velkommen til Connie.

Ved sidste spilleperiodes start, skrev vi ud om at indbetale for denne kommende periode. De fleste lyttede til opfordringen og indbetalte forud. Det var kun nogle få som ikke lyttede til opfordringen.

Bestyrelsen har besluttet at de får et "BØH" brev i håb om at de indbetaler i denne uge. Husk at det skal være indbetalt senest onsdag den 04.04.2012.

mandag den 27. februar 2012

Nye højder
Langt om længe kan vi med stolthed gå ned i kiosken og hente årets hidtil største gevinst. Vi kan indkassere 282,00 kroner til klubkassen.

Denne gevinst er fordelt på 4 x 4 rigtige samt 1 x 5 rigtige. Det er da okay og vil bringe et ulasteligt håb ud til de små kontorer rundt om i Jobcentret.


Mensaje muy importante para todos ...
Vi starter en ny spilleperiode fra på lørdag den 03.03.2012 og som sædvanlig skal I indbetale senest på torsdag....det famøse indskud på 50,00 kroner. Dette dækker perioden uge 9 - 13.

....og nu skal I spidse rettidigheden. Uge 14 er jo ifølge almanakken påskeuge. Konsekvenser som sild,pølse, lam, snaps osv. truer vores velfærd og mentale skarhed. Det er også den korteste arbejdsuge på denne side af sommerferien. Derfor må bestyrelsen anbefale dig til at indbetale indskuddet for denne periode. Nogle af medlemmerne har betalt for en længere periode og det bilder vi os ind at vi har styr på. Skulle du selv være i tvivl...kontakt os.

torsdag den 26. januar 2012

Nye medllemer

De 2 stærke og rutinerede medspillere, Birgit og Lonnie har jo forladt os. De har fundet en anden klub. Bestyrelsen har derfor sonderet Rådhuset for ledige emner som kan overtage de ledige pladser.
Det er med glæde at bestyrelsen kan meddele at vi har valgt at rykke 2 meget talentfulde spillere op fra vores ungsdomafdeling. Begge har bestået den normale lunge, humør og-jubeltest. De besidder i høj grad evnen til at skrige deres jubel ud i høje toner....når vi vinder.

Vi kan derfor præsentere Mie Leegaard og Jane Bojesen som nye i klubben. Tag godt imod dem. Vi har klare forventninger om at de kan tilføre klubben ny energi og held.

Næsten alle har betalt til tiden. Vi mangler nogle enkelte, men vi har hørt at de sidder fast i Brennerpasset, men de skulle efter omstændighederne have det godt og de forventer at indbetale deres gæld indenfor ganske kort tid.

På trods af ovennævnte, udsendes de nye kuponner. Held og lykke til alle.

mandag den 23. januar 2012

Storslået gevinst

Bestyrelsen sidder med våde øjne. Det var med hængende hår. Det var forløsende. Endelig har vi en gevinst som smager af noget. Vi kan gå så langt som til at sige at størrelsen på gevinsten kaster skygger ind i området omkring topgevinster.

Nu tænker du sikkert,- har vi scoret den helt store gevinst. Nej, det har vi ikke, men nu alt jo relativt og det er sikkert ens umiddelbare psykiske tilstand, som afgør størrelsen af jubelscener.

Vi har vundet ethundredeogseksoghalvfems kroner....og det er da også fint og giver forhåbentligt et fingerpeg i retning af at vi rammer noget større.

Det er i denne uge vi skal betale for en ny periode. Senest torsdag den 26.01.2012 skal du have indbetalt 50,00 til enten Charlotte eller Finn. Der er nogle af medlemmerne som har indbetalt for en længere periode. Det har vi sikkert styr på.

Vi har måtte sige farvel til 2 meget dygtige indbetalere. Birgit og Lonnie har valgt at skifte til et andet Jobcenter og de får derfor ikke den mulighed for træne jubelscener med os andre...så kan de lære det, men held og lykke med deres nye jobs.

søndag den 8. januar 2012

Ny gevinst

Vi er åbenbart faldet ned i de " små gevinsters " liga. Kun en enkelt række kunne udløse en historisk lav gevinst. Kroner stort 34,00 bliver hævet og investeret i fremtiden.

3 runde i perioden er nu afsluttet. Vi sætter vores lid til at heldet tilsmiler os i de sidste 2 omgange.

søndag den 1. januar 2012

Året starter næsten perfekt

God nytår til alle
2012 er gået igang med en fin indledning. Det lykkedes at ramme 3 x 4 rigtige på vores kuponner. God start. Rart at vide at vi er blandt 201.889 som vandt det kosmiske beløb 120,00 kr.

Det lover godt for året.