mandag den 26. december 2011

Lidt årsregnskab + beretning

Regnskabet for året 2011 er jo ikke i samme tunge vægtklasse som Mærsk, men alligevel stort nok til at have udfordringer nok til at man skal have tungen lige i munden, for at kunne styre.
Medlemslisten er jo lige så ustyrlig som gul stue. Medlemmerne har forskellige årsager til udmeldelse, men på nær en enkelt,-er det fratrædelser som er årsagen.

Det medlem som er udmeldt, har valgt ikke at indbetale og på trods af partshøringsbreve, er det ikke lykkedes at fastholde medlemmet i klubben. Medlemmet er derfor frigjort til andre klubber.

Ellers så går indbetalinger som de skal. Hvis vi renser indbetalingsterminerne for sygdom, ferier, påmindebreve, Partshøringsbreve og indkassobreve...så er kassereren ganske tilfreds. Tak for det til medlemmerne.

Når medlemmerne vandrer ud og nye medlemmer kommer ind, vil der være en masse mellemregninger pga. tidligere indbetalinger, stop af kollegaer midt i en spilleperiode, nye medlemmer, medlemmer som betaler forud osv....ja, en masse udfordringer for kassereren, men Charlotte gør det s.. godt.

I hver spilleperiode som er på 5 uger, spilles der kun for 600,00 kr. Dette uanset hvor mange penge der indbetales i kontingent. Dog indbetales der i gennemsnit 800,00 kr. hver 5 uge. Det skarpe medlem vil hurtig opdage at der er en difference. Denne difference er overskud og den tilgår klubkassen.

Vi i den arbejdende bestyrelse har valgt at stille et simpelt regnskab op overfor medlemmerne. Ønsker man et mere detaljeret regnskab, er man velkommen til at frekventere et møde med bestyrelsen.

Regnskab 2011
                               Indtægt                    Udgift
Indbetalinger         8050,00
11 perioder                                              6600,00
3 gratis perioder                                    1800,00
Jokertal uge 33                                        150,00
Julegaver                                                 2969,00
Præmier                  1048,00
------------------------------------------------------------
Total                      11498,00                 11519,00
Ballance                       21,00
------------------------------------------------------------

Præmierne har ikke fyldt tanken op. Sølle 1048,00 er der udløst i præmier. Det er ikke meget, men skal vi se positivt på forløbet, så kan man se at der er gevinst i alle spilleperioder. Det er da ret godt og lover godt for fremtiden.

Graf på præmier fordelt i cool cash og perioder.

Igen i år har der været økonomi nok til julegaver. Bestyrelsen har valgt at lade overskuddet fra indbetalinger samt præmier rulle tilbage til medlemmerne. Det er vores vurdering, at denne model er den bedste metode.
Vi ønsker alle godt nytår til jer og jeres famile og håber samtidig at 2012 vil blive året hvor vores anstrengelser bærer frugt-

onsdag den 21. december 2011

Hej medlemmer af § 13

Hej medlemmer af § 13

Tak for 2011 til alle. Det har været et godt år. Ikke fordi vi har vundet de hhheeellllllttttt store præmier, men lige nøjagtigt til at det hele løber rundt. Vi vil komme med lidt flere detaljer efter jul og nytår.

Vi har planer for det kommende spilleår. Vi har planer om at vi vinder de megastore gevinster, således at §13 kan ansætte Charlotte som kasserer og finansrådgiver, mens Finn ansættes som adm.direktør. Faktisk tror vi så meget på sagen at vi allerede nu har indgået en forhåndsaftale om at købe FC Barcelona samt Effes Pizzabar i Nørre Uggerløse.

2012 vil også være året hvor vi vil lave en § 13 blog hvor medlemmerne kan komme med ris og ros eller bare morsomme kommentarer. Tak til medlemmerne for jeres loyalitet og tillid og tak til Charlotte for sublim regnskabsføring, og for at hun mange gange har revet sig i hårene over manglende indbetalinger.

Kuponen for de næste 5 uger er vedhæftet…og pøj, pøj med al jeres jule halløj.

I ønskes alle en glædelig jul samt et kanon godt nytår